Postkort fra Australien 2

Vores Volvoer

Postkort fra Australien (2)

Vi har studerende boende hos os, for det meste Japanere og Koreaner. En af vores studerende ville også gerne have en bil, så vi begyndte at lede, fandt en Volvo 760 GLE som vi kunne få for 1300 dollars (små 5000 kr). Så den købte vi til ham. I dette sammenhæng var der også lige en Volvo 164 TE fra 1974 og hvor motoren spandt som en mis. Jeg blev spurgt om jeg ikke ved samme lejlighed kunne skaffe den af vejen. Jo så-gerne! Den holder nu i indkørslen og venter på at få den helt store tur.

Hvad har vi ellers af legetøj: 2 stk Volvo 740 GLE stationcar 16 ventiler årgang 1989. 1 stk. 740 GL årgang 1986, og ikke mindst 1 stk 164 TE årgang 1974, der spinder som en lille killing. Og så er der vores 240 GLE med Odin på forklappen.

Min kone ville gerne have en stationcar igen og jeg fandt en ved et tilfælde gennem en ven oppe på Sunshine Coast, 200 kilometer nordpå - man er vel nysgerrig, så vi kørte op og så på sagen. Konen ville ikke have den, den så jo forfærdelig ud, så manden fortalte at han forresten også havde en Volvo mere nede på hans værksted i Brisbane. Ind i bilen igen og tilbage mod Brisbane. Her fandt vi en 740 GLE 16 ventiler i fin stand. Den var ved at få nyt topstykke, så der ville gå et par dage før vi kunne få den.

Jytte var glad, nu havde hun en stationcar. Jeg snakkede lidt frem og tilbage med manden der forlangte 3700 dollars for denne bil og 2800 for den der var på Sunshine Coast, med lidt god dansk forhandling endte jeg med en pris på 6000 dollars for begge biler (26.000 kr.)

 

Mange hilsner fra

Jesper og Jytte Holck. Queensland, Australia

 

- - -

Du er naturligvis også mere end velkommen til at bidrage med stof og artikler til vores blad.

Ring til os på 70 220 240 eller skriv til redaktionen@danskvolvoklub.dk hvis du har en historie du vil dele med klubbens medlemmer

Copyright © Dansk Volvoklub