Volvo Jakob

Volvo ÖV4 / PV4

Klokken lidt over 10, torsdag den 14. april 1927 rullede den første Volvo nogensinde, ud fra fabrikken i Göteborg. Det var en Volvo ÖV 4, som senere fik kælenavnet ”Jakob”. Senere på året kom den noget mere praktiske Volvo PV4.

Det var Assar Gabrielsson og Gustaf Larsson der i 1924 startede eventyret ”Volvo”. Gabrielsson var en forretningsmand og civiløkonom, der begyndte sin karriere på SKF i Göteborg. Gustaf Larsson var ingeniør og bilkonstruktør med en fortid hos White & Poppe i Coventry, England, hvor man var en del af Morris produktionsapparatet. Også Gustaf Larsson havde været hos SKF og de to fandt sammen om drømmen om at skabe en svensk bil.

Og det var da også SKF der stillede de økonomiske garantier og kreditter forud for serieproduktionen. SKF stillede også lokaler til rådighed, ligesom navnet AB Volvo tidligere havde været anvendt af kuglelejefabrikken. Måske er der en sammenhæng mellem ordet Volvo, der betyder ”jeg ruller” og netop kuglelejefabrikken.

 

Den første serie bestod af 10 vogne. 9 åbne (ÖV4) og 1 lukket (PV4), og var bygget efter amerikansk mønster med et kraftigt Chassis, fast bagaksel og store bladfjedre både for og bag.

Cylinderdiameteren var på 75 mm. Og slaglængden var 110 mm. Den havde 3-trins gearkasse og Solex-kaburator. Hjulene var 20” med træeger og ballondæk i størrelsen 29 x 4,75. Trækarosseriet var betrukket med kunstlæder. Året efter kom en PV4 Special, der bl.a. var udstyret med kofangere.

Det første eksemplar blev leveret til disponent Gustav Håkansson i Standared udenfor Borås.

Hårdnakkede rygter påstår, at den første Volvo man præsenterede for offentligheden, kun kunne køre baglæns. Den ene af Volvos grundlæggere, Asser Gabrielsson udtalte senere, at han gerne havde været foruden denne historie, og at han helst så den glemt så hurtigt som muligt. Så noget har der nok været om snakken!

Det skulle vise sig, at den lukkede model, blev langt mere populær end den åbne, så den næste serie bestod af 500 åbne og 500 lukkede køretøjer. Det nordiske klima vækker ikke det store behov for åbne køretøjer og ÖV4 var da også tiltænkt export-markedet.

 

På nogle medarbejderes initiativ, deltog bilen også i flere ralley-løb. I de første par løb deltog Volvo i en modificeret udgave, som kunne presse ydelsen op på 50 heste. Da Gabrielsson og Larson hørte om det, betingede de sig, at Volvo ÖV4 kun måtte deltage i ralley med fabriksmonteret udstyr.

Den største succes på denne front fik man i september 1928. Det var i et kombineret hastigheds-, økonomi- og udholdenheds-ralley Moskva-Lenningrad-Moskva. Et løb på 1.360 km. Den svenske bil, der blev kørt af en SKF-chef med en russer som co-driver, gennemførte som den eneste, løbet uden strafpoint.

 

Produktionen af ÖV/PV4 stoppede midt i 1929 efter 996 eksemplarer ud af de 1000 planlagte.

Da serieproduktionen startede i 1927 skulle 60 medarbejdere sikre produktionen af 5 vogne om ugen; men den første uge nåede man kun at færdiggøre 2 stk.

Man kan sige, at Volvo senere fik indhentet det forsømte.

/mn

Copyright © Dansk Volvoklub