OLE SOMMERS JOKER

(Volvo Joker)

På en rejse til USA blev Ole Sommer meget inspireret af "Beach Buggies" på Prismo Beach i Californien og det gav ideen til en dansk "tang-loppe" som blev kaldt Joker'en. Den har tag af hensyn til klimaet, og det varmtgalvaniserede chassis gør bilen uforgængelig.

Samtlige mekaniske dele er fra Volvo 142, inkluderet 2-kreds bremsesystem med bremseforstærker og skiver på alle 4 hjul.

Bilen blev ikke designet, men "groede organisk op" forklarede Ole Sommer dengang for snart mange år siden, da jeg besøgte ham på hans museum i Nærum.

Motoren blev sat på gulvet plus for- og bagtøj, som så blev forbundet med firkantrør.

Joker er den eneste bil i verden hvor chassiset (rumkassen om man vil) ligger synlig og yderst. Chassispladerne ligger bag og derved opstår det umiskendelige bondehusudseende.

Da man var tilfreds med konstruktionen, blev bilen typegodkendt som varevogn (dengang var afgifterne på gule nummerplader meget lavere end idag) og så blev bilen sat i produktion. Da prototypen blev godkendt lå der 7 forudbestillinger.

Konstruktion

Karosseriet der danner rammen om Joker er galvaniseret (varmtforsinket) stålrør. Bilen skulle være stærk - og den skulle blive ved med at være det. Ole Sommer fik Teknologisk Institut til at svejse rammen, med det resultat, at Joker er dobbelt så vridningsstabil som andre Volvoer og den kan derfor undvære kofangere.

Hele bilens "bindingsværk" af firkantede stålrør blev dyppet i et bad af smeltet zink ved 450°. Zinken lægger sig så overalt, også indvendigt i rør og hulrum. Den går i forbindelse med stålet og bliver en del af stålets overflade.

Det var firmaet J. Chr. Jensen der udførte galvaniseringen. Også alle skruer fik denne behandling. Karosseripladerne er gennemfarvet glasfiber og alt-i-alt er bilen blevet 100 kg. lettere end Volvo 142.

Fin omtale

I magasinet Bilen og Båden skrev Torry Lindstrøm bl.a. "Den vækker nogenlunde samme slags som hvis Brigitte Bardot promenerede på Strøget med en gorilla." Og Joker får fin omtale i testen: Kvik, sporty, god vejbeliggenhed og ufølsom overfor sidevind. Lindstrøm skriver videre "Dens opførsel i kurver er klassisk, næsten neutral og gradvist mere understyrende, desto mere man presser på. Den ret hurtigt på gasgivning i kurver med en overstyring men alting foregår yderst kontrollabelt med en ganske bred margen."

Jokers udstråling ER sjov og anderledes og Bilen og Båden kaldte da også Joker for "Verdens skæggeste bil". Berlingske Tidende skrev: "Afslappet grin med borgermusikken. En katalysator der skal skille de sure fra de muntre."

Og den glade, gule bil var lidt svær for bilanmelderne. Dens køreegenskaber var bedre end Volvo 142, som var "modermodellen". Dens enkle konstruktion var næsten genial og dens særpræg var aparte. Hvad skulle en motorjournalist sige, når speedometeret var anbragt i passagersiden eller når bagdøren er forberedt for hængelås..?

De rige oliesheiker skulle bruge flere penge til oprustning og et liv i luksus. Og hele den vestlige verden var afhængig af deres olie. Det var naturligvis en mere kompliceret sag, men det endte med at oliehanerne blev lukket. Man gjorde mange tiltag for at spare på olien/benzinen. I Sverige forbød man bl.a. de populære Bacho-varmere fordi de brugte unødig benzin, og i Danmark blev bilkørsel forbudt om søndagen.

Ole Sommer husker det som en jammerlig tid hvor en bil, navngivet som en spøg, blev for useriøs. Den danske spøgefugl blev kun produceret i de 7 solgte eksemplarer. Bilen der står på Ole Sommers museum måtte man købe tilbage til en pris der var langt over købsprisen, der i sin tid var på knap 40.000 kroner.

Velkørende skrummel

Bilen og Båden gav den dette skudsmàl: "Den giver køre- og besidderglæde akkurat som en god sportsvogn. Og den har noget at ha' det hele i, fordi den er lavet med manér og ikke klampet sammen af gamle bildele og en gang plastic. Det var Berlingske Tidende der kaldte den "...et besynderligt velkørende skrummel", og bladet slutter portrættet af således: "Finish generelt: Se anmeldelser af sværere krigsmateriel".

Ole Sommer havde det, med en let omskrivning, som Henry Ford og danske P. A. Fisker (Nimbus): Man kunne få køretøjet i hvilken farve det skulle være, bare den var gul.