Dansk Volvoklub
Volvo Amazon

-

VOLVO P1200 / AMAZON

(1956 - 1967)

 

I 1956 blev prototypen til en ny personbil fra Volvo fremvist. Bilen blev kendt som Amazon i Sverige og 121 og 122S på eksportmarkedet. Betegnelsen 122S blev brugt til en version med en kraftigere motor.


Produktionen begyndte i 1957, og bilen blev oprindeligt anset som en større model end PV444. Model 121/122 S var en 4-dørs model, hvilket naturligvis var medvirkende til dette.

Stilen var moderne, og modellen var den første fra Volvo med et pontonkarrosseri. Folk syntes, at bilen var meget flot. Fronten var kendetegnet af de to ovale luftindtag.


Bagskærmene blev forlænget og afsluttet med antydningen af en finne, hvilket var en meget populær designdetalje på det tidspunkt.

Amazon 121/122 S havde også et meget højt sikkerhedsniveau, og den øverste halvdel af instrumentbrættet var polstret, forruden lamineret, og der var sikkerhedsseler på både for- og bagsæder.


I efteråret 1961 fik modellerne P120 en række relativt store ændringer. Den tidligere 1,6-liters motor blev erstattet af B18-motoren med en ydelse på 75 eller 90 bhk, et 12-volt elektrisk system og en ny kølergrill, mens 90 bhk-modellen fik skivebremser på forhjulene.


P120 blev produceret i en 4-dørs model frem til efteråret 1966, hvor den blev erstattet af en helt ny bil, Volvo 144.



TEKNISKE SPECIFIKATIONER


Model: P 1200/P 120 AMAZON, sedan

Varianter: P 1200 V, P 1200 H, P 121, P 122 S

Produceret: 1956-1967

Antal: 234.208

Karrosseri: 4-dørs sedan

Motor: 4-cylindret, topventilet rækkemotor, 1.583 cc, 79,37x80 mm, 60 bhk ved 4.500 o/min. eller 85 bhk ved 5.500 o/min. 1961: 1.778 cc, 84,14x80 mm, 75 bhk ved 4.500 o/min. eller 90 bhk ved 5.000 o/min., i 1965 øget til 95 bhk.

Gearkasse: 3- eller 4-trins manuel gearkasse med eller uden overdrive, med gulvmonteret gearstang (nogle biler havde gearstangen monteret på ratstammen). 3-trins automatgearkasse med gearstang på ratstammen.

Bremser: Hydrauliske tromlebremser på alle hjul. 1961: skivebremser på forhjulene på S-versioner. 1964: skivebremser på forhjulene på alle versioner.

Mål: Samlet længde 445 cm, akselafstand  2.600 mm.