Dansk Volvoklub
Den eneste ene

-

DEN ENESTE ENE

(Volvo Philip, en prototype)


Volvo PV 444 var en meget populær bil i efterkrigsårene. Opstarten havde været lang og sej. I bogstaveligste forstand havde det taget "en krig" at få produktionen i gang, og salget gik fint.


Og nye modeller skulle udvikles. Tiderne ændrede sig, bilerne blev strømlinede og inspireret af det amerikanske bildesign. PV 444s storebroder PV 60, trængte til en afløser. Designerne på tegnestuerne havde flere forslag at byde på. Prototyperne fik navne efter den dag projektet forlod tegnestuen for at blive forelagt Volvo-ledelsen. F.eks. var dagens navn den 14 november 1949 "Emil" og det blev så navnet på det projekt der blev afsluttet den dag - en forstørret udgave af PV 444.


En anden prototype blev kaldt "Oscar" efter dagens navn den 1. december 1949. Man havde skævet en del til de amerikanske konkurrenters modeller, men ingen af de to modeller faldt i ledelsens smag.


Men arbejdet fortsatte, og den 2. maj 1950 færdiggjorde den kun 20 år gamle og nyansatte designer Jan Wilsgaard projektet, der altså fik navnet "Filip" efter navnet på denne dato iflg. den svenske almanak. Eller Philip som den hedder udenfor Sverige. Og den så ud til at passe ind i fabrikkens fremtidsplaner. Og så var den nyskabende. Motoren var ny, gearet var nyt, chassiet var nyt og bilens linier og design var nyt.


Amerikansk inspireret


Wilsgaard var meget betaget af det amerikanske bildesign og hans design var da også dybt inspireret af disse modeller, om end formerne var lidt blødere.


Bag-kofangeren blev integreret i formen og foran var kølergrillen kraftig og forlygterne dobbelte. Det var tydeligt, at forbilledet for denne bil var den amerikanske Kaiser.

Edward Lindberg arbejde videre med bilens tekniske detaljer og gav den bl.a. fronthængslet kølerhjelm. Således blev adgangen til motorrummet meget nemmere.


Motoren blev bygget, så den kunne være i motorrummet. Det blev en V8 på 3.559 ccm og 120 heste ved 2300 omdr/min. kaldet B8B. Efter europæiske forhold en temmelig stor motor, men relativ lille set med amerikanske øjne. Det skulle senere vise sig, at topfarten nåede op på 160 km/t.


Og også gearkassen blev fremstillet til denne model. Automatgearkasse med 3 gear. Til dette formål fik man hjælp af Erik Quistgaard, en dansker der i flere år havde arbejdet med transmissioner hos amerikanske Chrysler.


Det var et meget stort og omfattende projekt, og der gik år fra projektet blev afsluttet på tegnestuen, til Philip stod færdig. Og da Philip endelig var færdig, var det helt andre planer, Volvo nu havde.

 


Uenighed blandt grundlæggerne


Desværre var der slet ikke plads til en produktion af en så stor bil og markedet var slet ikke til det. Den ene af Volvos grundlæggere, Gustav Larsson var enig i beslutningen om at kassere projekt Philip, der havde stået Volvo i mere end 1 million svenske kroner (husk at det var i 1950-52).


Den anden Volvo-stifter, Assar Gabrielsson var til gengæld ikke tilfreds med beslutningen, men han var i mindretal i bestyrelsen og kunne ikke gøre noget. Men han forlangte dog, at Philip skulle bruges. Den skulle være direktionsvogn i Eskildstuna på fabrikken Bolinder-Munktell (Volvo BM). Og sådan blev det!


I flere år virkede den som limousine for fabriksledelsen, indtil den igen returnerede til Göteborg, for at blive opstillet på Volvo-museet.


B8B-motoren blev produceret i 11.500 eksemplarer op gennem 50erne og primært brugt i lastbiler af typen L420 og L430, og blev bedre kendt med typebetegnelsen B36. Da produktionen af disse køretøjer standsede i starten af 60'erne forsvandt de sidste spor af Volvo Philip.